Giv jeres nye udenlandske medarbejder en god start
Giv jeres nye udenlandske medarbejder så meget hjælp og assistance som muligt. Det vil gøre hele processen meget bedre for alle involverede parter
Fastholdelse af udenlandske medarbejdere
For mange danske virksomheder er det nødvendigt, at rekruttere kvalificerede medarbejdere fra udlandet. Det er dog ikke nok, kun at fokusere på selve rekrutteringen. Hvis virksomheden forsømmer opgaven med at sikre, at den nye internationale medarbejder har det godt, kan hele rekrutteringsprocessen være spildte kræfter.
Derfor er det essentielt, at hjælpe sin nye, udenlandske medarbejder med at få en god start i Danmark. Der er ingen facitliste til hvordan man sikrer, at den nye medarbejder har det godt og trives. Det er helt op til jer, hvilke tiltag I vil benytte jer af, for at jeres nye medarbejder føler sig velkommen og værdsat.
Vi har samlet en masse information til udenlandske medarbejdere om, hvordan det er, at bo og arbejde i Danmark. Det kan fungere som inspiration til dig, når du skal finde ud af, hvordan du bedst muligt fastholder jeres nye medarbejder.
Informationen vil primært være rettet mod den nye medarbejder, så det kan være en god idé, at henvise jeres nye, udenlandske medarbejder til vores hjemmeside – måske også før de ankommer til Danmark. Især sektionen om kulturen på danske arbejdspladser vil være et godt sted at starte. Her finder man også et gratis e-lærings modul om emnet.
Gå til "Working in Denmark" sektionen
Gå til "Workplace Culture in Denmark" sektionen
Derudover kan det være en god ide at henvise din nye medarbejder til International Citizen Service (ICS), som er en landsdækkende service til nyankomne borgere, der skal være her mere end tre måneder. ISC er et samarbejde mellem alle de relevante danske myndigheder på området. Hos ICS kan den nye ansatte få klaret alt det nødvendigt papirarbejde.
Læs mere om International Citizen Service(nyt vindue)