Find kvalificerede medarbejdere til din virksomhed
Deltag i online jobmessen Live & Work on Lolland, Denmark og kom i kontakt med din næste medarbejder - helt gratis
Vær med når Lolland går online den 11. november 2026
Lolland Kommune og Workindenmark inviterer dig til at deltage i en online jobmesse, hvor du kan præsentere din virksomhed og ledige stillinger for jobsøgende fra hele EU og EØS.
Messen har til formål at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til Lolland og samtidig promovere øen over for mere end 50.000 EU-borgere.
Tilmeld dig ved at skrive til Martin Bruun Hansen fra Lolland Kommune: maha@lolland.dk
Hvorfor deltage?
Ved en tidligere online jobmesse oplevede vi:
· 1.874 tilmeldte jobsøgere
· 908 jobansøgninger sendt via platformen
· Over 53.000 unikke besøgende på eventsiden
Med andre ord: Messen giver dig stor synlighed og kontakt til relevante kandidater.
Hvordan bliver jobmessen markedsført?
Jobmessen markedsføres til internationale jobsøgere gennem både organiske og betalte kampagner på følgende platforme:
· LinkedIn, Facebook og Instagram
Derudover vil jobsøgere i EU blive inviteret via jobcentrene i deres respektive lande.
Forud for messen inviteres relevante kandidater også direkte fra EURES CV-portalen - EU’s officielle jobmobilitetsplatform med over 1 million registrerede CV’er. Invitationerne målrettes kandidater med profiler, der matcher de opslåede stillinger på jobmessen.
Derfor er det vigtigt, at virksomheder får uploadet deres stillinger på portalen, så snart eventen åbnes for jobsøgere.
Hvad er en online jobmesse?
Det er et digitalt event, hvor virksomheder og jobsøgere mødes online. Som virksomhed får du din egen virksomhedsstand på platformen European Online Job Day, hvor du kan:
· Præsentere din virksomhed
· Lægge ledige stillinger op
· Modtage og besvare ansøgninger
· Chatte med kandidater i realtid (skriftligt)
· Gennemføre online interviews med relevante kandidater
Al kontakt foregår på engelsk, og vi hjælper dig godt i gang. Det er enkelt og kræver ikke teknisk forberedelse.
Sådan fungerer det
Tilmelding
Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til Martin Bruun Hansen fra Lolland Kommune: maha@lolland.dk
På selve messedagen – den 11. november
Live chat med kandidater
Du vælger selv, hvornår du vil være tilgængelig for skriftlig chat. Det foregår via din udstillerkonto.
Bliv en del af programmet
Du har mulighed for at holde en kort præsentation, hvor du fortæller om din virksomhed samt hvilke stillinger du tilbyder. Dette er valgfrit, men tidligere erfaring viser, at de virksomheder der holder en præsentation, oplever flere kandidater på deres stand og chat.
Hold online interviews
Du kan tilbyde kandidater 30-minutters interviewslots på messedagen.
Samtalerne foregår via videoværktøjet på platformen, som ikke kræver installation eller særlige indstillinger.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål om messen, er du velkommen til at kontakte Martin Bruun Hansen fra Lolland Kommune på maha@lolland.dk
Har du tekniske spørgsmål til platformen, kan du kontakte Dina Holmbøl fra Workindenmark på diho@workindenmark.dk
Vi glæder os til at hjælpe dig med at finde din næste medarbejder.