Skip main menu

Rekruttering og ansættelse af udenlandske sosu’er og sygeplejersker i danske kommuner

En konference for dig, der tager de vigtige beslutninger inden for rekruttering til sundheds- og ældreområdet, eller arbejder hands-on med rekruttering til området i en dansk kommune.

Den 5. sep. 2024, kl. 10:00-15:30

Odense Koncerthus (5-10 minutters gang fra Odense Banegård)

Det er gratis at deltage, og tilmeldingsfristen er den 23. aug. 2024.

 

Tilmeld dig her 

Workindenmark inviterer til konference om rekruttering og ansættelse af udenlandske social og sundhedsassistenter, -hjælpere og sygeplejersker i de danske kommuner. Det gør vi i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL), Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). 

Hvad får du ud af at deltage?

Gennem oplæg ved de relevante myndigheder skaber vi overblik over de processer, som rekruttering og ansættelse af udenlandske social og sundhedsassistenter, -hjælpere og sygeplejersker indebærer. Vi deler viden om emner såsom rekrutteringsstrategier, ansættelsesmuligheder, autorisationsprocesser, eksisterende og forventede nye regler for opholds- og arbejdstilladelser (pr. 1. juli 2024), sprogtræning og meget mere.

Programmet omfatter også en netværkssession efter frokost, hvor du vil få mulighed for at lade dig inspirere af best pratice fra flere danske kommuner, som aktivt rekrutterer udlændinge - både herboende, og dem som endnu ikke er i landet - og som arbejder med at skabe gode rammer for deres nye udenlandske medarbejdere såvel som for de eksisterende medarbejdere og borgerne.

Du får også rig mulighed for at udvide dit netværk blandt repræsentanter fra andre danske kommuner, som også interesserer sig for denne agenda.

Program

9:30: Ankomst, registrering og let morgenmad

10:00: Velkomst v/ Peter Graversen, arbejdsmarkedsdirektør i Arbejdsmarkedskontor Syd i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

10:15: Oplæg: KL’s anbefalinger til rekruttering af international arbejdskraft til sundheds- og ældreområdet v/ Nanna Skovgaard, kontorchef Sundhed og Ældre

10:35: Oplæg: Autorisationsprocessen for udenlandske sundhedspersoner v/ Hassan Khodr El-Fil, fuldmægtig i STPS og Mikkel Friberg, enhedschef i STPS

11:15: Kaffepause

11:30: Oplæg: Gennemgang af opholdsreglerne for sundhedspersoner fra tredjelande v/ Mette Rasmussen, teamkoordinator i SIRI og Christina Marie Sørensen, teamkoordinator i SIRI

12:05: Frokost

13:00: Netværkssession: Videndeling fra best practice cases ved messestande i foyeren. Her får du mulighed for at udveksle erfaringer med Varde Kommune, Lolland Kommune, Vejle Kommune, Demenscentret Pilehuset (Københavns Kommune), work-live-stay, MORE-projektet, STARs nationale job- og uddannelsesteam o.a.

14:20: Kaffepause

14:35: Oplæg: Viden om sprogforløb for sundhedspersoner v/ Jørn Frederiksen, chefkonsulent i SIRI

14:55: Oplæg: Erfaringer fra rekrutteringsindsatser målrettet sundhedsfagligt personale fra Europa v/ Gitte Grønlund-Møller, centerchef for Workindenmark i STAR

15:15: Opsamling og afrunding v/ Gitte Grønlund-Møller, centerchef for Workindenmark i STAR

15:30: Tak for i dag

Praktik

Når du har tilmeldt dig konferencen, modtager du et kort spørgeskema 2-3 uger før konferencen, hvori du skal vælge hvilke 3 best practice cases, du gerne vil høre mere om under eftermiddagens netværkssession kl. 13:00.

Der er plads til 130 deltagere på konferencen. Det er hensigten, at konferencen kommer så mange kommuner som muligt til gode. Derfor forbeholder vi os retten til at prioritere i de tilmeldte. Vi giver naturligvis besked til dem, som eventuelt må vige pladsen for andre, hurtigst muligt.

Det er muligt at parkere flere steder i Odense, bl.a. Q-parks parkeringskælder 'Q-Park Odense City'. Herfra er findes der flere opgange tæt ved koncerthuset (f.eks. P-01, P-02 og P-04). Vedr. regler, priser og betaling m.v. henviser vi til skiltningen ved betalingsautomaterne. 

Har du spørgsmål til seminaret, så kontakt Kia Sørensen, rekrutteringskonsulent i Workindenmark, på kcks@workindenmark.dk eller tlf.: 7222 3323.

Tilmeld dig her