Skip main menu

Destination West Zealand

Den 2. oktober 2024 gentager Workindenmark og Kalundborg Kommune succesen fra 2023 og afholder endnu en online, international jobmesse.

Denne gang udvides messen til også at omfatte omkringliggende kommuner og områder, så endnu flere virksomheder kan deltage med branding-materiale og ledige stillinger til jobsøgerne.

I finder eventsiden her (tilmelding sker øverst til højre på siden):

Udvalgte resultater fra messen i 2023:

  • Deltagelse fra 9 virksomheder, 5 uddannelsesinstitutioner og 5 info-stande
  • 77 jobopslag, 165 stillinger og i alt 908 jobansøgninger
  • 847 tilmeldte jobsøgere, flest fra Spanien, Italien og Danmark
  • Flere end 1.300 højtkvalificerede deltagere
  • Flere end 1.00 med mindst 5 års uddannelse
  • Messesiden blev besøgt af flere end 49.000 unikke personer op til messen

Hvad er en online messe, og hvordan tilmelder I jer?

Dette online event giver dig en gratis mulighed som arbejdsgiver for at få kontakt med kvalificerede kandidater fra EU/EØS området. Jobmessen arrangeres af Workindenmark og Kalundborg Kommune og afholdes via online-platformen European Online Job Day. 

Du tilbydes følgende:

  • Gratis annoncering af ledige stillinger som bliver vist til kandidater i hele Europa
  • Mulighed for at interviewe kandidater der viser interesse for dine jobopslag
  • Live chat (skriftligt) med kandidater som ønsker at vide mere om din virksomhed og jeres job

Al kommunikation foregår på engelsk.

Se denne video med Theis Sommer fra Unibio, som deltog i den sidste messe med Kalundborg Kommune, og hør om hans erfaringer, og om hvordan han fik hyret to specialister til sin virksomhed via messen.

Lyder det interessant og skal du med? Følg vejledningen nedenfor.

Registrering 

Det er muligt at tilmelde sig vores event allerede nu lige her

Videoguide til at oprette en ny konto

Annoncering

For at få mest muligt ud af markedsføringen er det vigtigt, at du slår dine stillinger op på siden så hurtigt som muligt. Kandidater får nemlig mulighed for at se siden flere uger før selve jobmessen afholdes.

Matching af kandidater sker ud fra stillingsannoncerne, og for at få de bedst mulige match, er det vigtigt at være tydelig i beskrivelsen af stillingsindhold og kvalifikationer. Husk at skrive annoncerne på engelsk.

Via annonceringen har I mulighed for at henvise jobsøgere til jeres egen jobportal eller hjemmeside. Vær dog opmærksom på at event platformen er opbygget således, at det er naturligt for jobsøgere at søge via platformen. Derfor er det vigtigt, at I løbende holder øje med trafikken på platformen, så kontakten til kvalificerede ansøgere ikke går tabt.

Video-vejledning til annoncering

Book online interview

I har mulighed for at booke online interview med kandidater der har vist interesse for en af jeres stillinger. På jobmessen den 25. oktober har I adgang til nogle 30-minutters ”interview slots”. I vælger på forhånd, hvilke ”slots”, I vil gøre tilgængelige for kandidater.

Online interview afholdes via audio-video chat programmet Jitsi

I behøver hverken at installere programmet eller tilpasse jeres system/firewall. 

Funktionen online interview finder I via jeres "Dashboard" under "Job applications/Interviews".

Chat med kandidater på eventdagen

Via en chat-funktion, der er indbygget som en del af jeres udstillerkonto, har I mulighed for at chatte med kandidater i løbet af dagen. I vælger på forhånd tider, hvor I vil være tilgængelige for kandidater på chatten.

Video-guide til jitsi findes her

Vil I vide mere?

Kontakt os på workindenmark@workindenmark.dk

Vi glæder os til at byde jer velkommen den 2. oktober

Held og lykke med rekrutteringen!